Post by Eskild NielsenEn memory stik fandt røg med i vasketøjet
kan den monstro stadig bruges, når den er tørret?
Det er der en god mulighed for. Du skal bare sikre dig at der ikke er
sæberester eller andet i den som kan ætse. Jeg ville starte med at
skylle den i demineraliseret vand efterfulgt af en time eller to i en
ca. 50 graders varm ovn.
Pas på ovnen ikke bliver for varm, da det kan smelte plastoverfladen på
komponenter og stik - og loddetin. Loddetin har godt nok en
smeltetemperatur på ca 180 grader, men bliver blødt meget før.
Det er meget vigtigt at der ingen væske er tilbage inden man forsøger at
sætte den i og at ingen elektrisk leddende salte e.l. er tilbage.
Det der er døden for mange el-ting er ikke at have været i væsker. Men
den tørretid de har med ætsende salte o.l. i elektronikken. Det
vigtigste er at få skyllet alle ætsende materialer ud _inden_ man
begynder at tørre tingene. Vask hurtigst muligt i vand. postevand kan
bruges, men demineraliseret vand er bedre. Først når man er sikker på at
alle urenheder er væk skal man begynde at tørre tingene.
Ubehandlet cola kan f.eks. tage livet af et tastatur på 24 timer,
hvilket jeg oplever 4-5 gang om året på mit arbejde. Nudelsuppe er også
godt og lugter herligt efter to-tre døgn.
Whisky on the rock er næsten harmløst, men de populærere blandings
drinks er en hurtig død for bærbare o.l.
Held og lykke med din vask og tørring.
--
Med venlig hilsen
Kurt Frederiksen
http://pgp.mit.edu:11371/pks/lookup?op=vindex&search=0xCE98949B444C81ED